Hos Tandlægerne i Gentofte har du mulighed for at få udført din behandling under generel anæstesi. Ved denne metode garanterer vi 100% smertefri behandling. Læs mere nedenfor
Hos nogle patienter er tanken om at gå til tandlægen forbundet med et vist ubehag. I nogle tilfælde kan der være tale om decideret angst.
Ofte er årsagen, at man tidligt i livet har oplevet smerte eller ubehag ved besøg hos læge eller tandlæge. Den heraf følgende angst afholder i værste tilfælde disse patienter fra at gå til tandlægen, hvilket kan resultere i et meget stort og til tider uoverskueligt behandlingsbehov.
Vi oplever ind i mellem, at folk er flove over deres tandlægeskræk og derfor ikke får behandlet daglige gener eller smerter fra deres tænder.
Sådan skal det ikke være.
Hvis du er en af dem, der bakser med tandlægeskræk, vil vi hos Tandlægerne i Gentofte derfor meget gerne møde dig i øjenhøjde og høre din historie. Det handler i første omgang om at få dannet et overblik over, hvilke behandlinger du skal have foretaget for, at du igen kan få en hverdag uden tandsmerter.
Ved særlig slem tandlægeskræk, kan generel anæstesi være en god løsning. Vores anæstesi-læge har mere end 30 års erfaring og tager dig sikkert gennem den generelle anæstesi. Med dette tiltag garanterer vi 100% smertefri behandling.
Hvis man ønsker at dele regningen op over nogle måneder, er der mulighed for dette via vores samarbejdsparter. Du kan få hjælp i vores reception.