Børster du dine tænder med den forkerte teknik samt bruger den forkerte tandbørste kan du skade dit tandkød og tænder.
Tandbørstning er en af de essentielle daglige rutiner, der sikrer sunde tænder og tandkød. Når man anvender den rigtige tandbørsteteknik samt tandbørste fjernes bakterierne fra tændernes og tandkødsrandens overflade.
Hvis din mundhygiejne ikke udføres korrekt, risikerer du, at dine tænder og tandkød kan udvikle:
For at sikre, at din mundhygiejne er optimal, anbefaler Tandlægerne i Gentofte at du overholder dine indkald hos tandlægen eller tandplejeren. Det er nemlig ikke alt, du selv kan fjerne med tandbørsten. Vi fjerner de hårde tandstensbelægninger, således at du kan komme til med tandbørste og tandtråd.
Når man skal holde tænderne rene, er det vigtigt, at man går rigtigt til værks. Du skal vælge den rigtige tandbørste og teknik. Hvis du bruger en for hård tandbørste kombineret med den forkerte teknik, risikerer du at lave skader på dit tandkød, de såkaldte retraktioner. Der kan også opstå skader på dine tænder, som man kalder usurer.
Retraktionerne kan være æstetisk genererende, da tænderne vil fremstå længere end de er. Retraktioner kan bevirke, at din tand bliver mere varme- og kuldefølsom.
Usurer gør også tanden mere følsom og øger risikoen for huller.
Retraktion af tandkødet: Dine symptomer vil ofte være, at tanden er følsom. Vi har forskellige væsker, som kan forsegle de blottede områder, hvilket hjælper på følsomheden.
Hvis retraktionerne generer dig kosmetisk, skal der udføres en operation, hvor det mistede tandkød kan genskabes.
Usurer på tanden: Du vil ofte mærke en usur med tungen som en fordybning på overgangen mellem tand og tandkød. I nogle tilfælde kan en øjeblikkelig ændring af tandbørsteteknik samt valg af korrekt tandbørste og tandpasta være behandlingen. I andre tilfælde er der mistet så meget tand, at det tabte skal genskabes med en lille plastfyldning.
Se vores priser her
Ønsker du at dele regningen op over nogle måneder er der mulighed for dette via vores samarbejdsparter.
Vi ønsker at du forstår den behandling du skal have udført, samtidig med at der er styr på det økonomiske. Vi laver derfor altid overslag på din behandling. Vi påbegynder først behandlingen efter overslaget er forstået og godkendt af dig.
Overslaget viser overskueligt din egen betaling, tilskud for regionerne og Danmark Sygeforsikring.
Betaling af behandling betales fra gang til gang med mindre andet er aftalt.