Tygge relaterede smerter

Når du indtager føde som f.eks. brød, kan der måske være en lille sten i brødet. På samme måde kan kød fra vildt have et hagl siddende. Tygger man på et sådan emne, kan der overføres store kraftpåvirkninger til tanden. Det kan bevirke at tanden knækker, slår revner eller at der opstår en lokal blødning omkring tanden. Disse smerter vil føles som jag i tanden, når du tygger sammen, eller når du tygger i et fødeemne. Dette vil kræve, at du kommer ind på klinikken, så vi kan få kortlagt omfanget af skaden og få igangsat den rigtige behandling, så du igen kan blive smertefri. Underret altid dit forsikringsselskab, hvis du har været ude for et uheld. Vi står selvfølgelig også klar til at hjælpe dig med at udfylde de fornødne dokumenter. Det er derfor en god idé at medbringe forsikringserklæringen.

Du kan altid ringe til os.

I nogle tilfælde kan en snak over telefonen med en fagperson være nok, andre gange vil det kræve at du kommer forbi klinikken for at afhjælpe dit problem. 
Tag kontakt